Faktaark

Fakta om udbetaling af varmecheck


Der har siden udbetalingen været en række kritiske pressehistorier om udbetaling af varmechecken. Formålet med varmechecken har været at give de danskere, der er hårdest ramt af stigende energipriser, en økonomisk hjælp i form af en udbetaling af 6.000 kroner hurtigst muligt.

Modellen for varmechecken, som et flertal af Folketingets partier har besluttet, er en automatiseret og databaseret udvælgelse af modtagere af varmechecken. Modellen betyder, at pengene har kunnet komme markant hurtigere ud at gøre gavn, end hvis man havde valgt at udbetale på baggrund af individuel ansøgning og sagsbehandling. Modellen betyder også, at husstande ikke har skullet bruge tid på ansøgning og dokumentation – hvilket kan være vanskeligt at håndtere for nogle borgere. Endelig betyder modellen, at der ikke er brugt penge på tidskrævende individuel sagsbehandling af potentielt flere hundredetusinder ansøgninger.

D. 10. august 2022 blev varmechecken udbetalt til over 400.000 husstande. Udbetalingerne er gennemført, som de er fastsat i loven. I pressen har der været historier om, at fx borgere, der ikke har et gasfyr, men er registreret med gasfyr i BBR, har modtaget en varmecheck. Det er bygningsejers eget ansvar at opdatere BBR. Der er således ikke tale om fejludbetalinger i lovens forstand, men fejl i data. Risiko for udbetalinger uden for den tilsigtede målgruppe fra aftalen er et vilkår ved den model, som er valgt for varmechecken.

Relevante links

  1. Lov som fremsat
  2. Ændringsforslag fremsat inden vedtagelse af loven
  3. Lov som vedtaget
  4. Første politiske aftale
  5. Anden politiske aftale

   
Nedenfor gennemgås en række specifikke problemstillinger i lyset af aktuelle pressehistorier.

Hvordan er de over 400.000 husstande udvalgt?

  • Identifikation af de over 400.000 berettigede husstande er foretaget af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) på basis af indhentning og sammenkørsel af data fra CPR, BBR, Danmarks Adresseregister, Skat, Energinet og PlanData. ATP har været ansvarlig for udbetalingen på baggrund af data fra SDFI.
  • Energistyrelsen har indhentet ekstern revisionsbistand mhp. at sikre, at SDFI’s metode er i overensstemmelse med loven og uden risiko for fejl.

Er der konstateret fejl i udbetalingen af varmechecken?

  • Udbetaling af varmechecken er sket i overensstemmelse med loven, og der er ikke konstateret dokumenterede fejludbetalinger i lovens forstand.
  • Modellen for varmechecken er udtryk for en prioritering af hurtig, automatisk og databaseret udbetaling. Selvom der generelt er godt styr på data i Danmark, kan der eksempelvis være fejlregistreringer i BBR, som boligejerne selv har pligt til at opdatere.

Hvorfor er der borgere, som har fået en varmecheck, når de har skrottet deres gasfyr?

  • Man er berettiget til varmechecken, hvis husstanden lever op til indkomstkriteriet og er registreret i BBR med et gasfyr pr. 1. januar 2022 – også hvis gasfyret allerede var skrottet på det tidspunkt. Det følger af lovens princip om, at det er BBR-data pr. 1. januar 2022, som er afgørende for, hvorvidt man er berettiget til varmechecken.

Hvorfor har man ikke brugt kundeoplysninger til at identificere gaskunder?

  • Det har været et kritikpunkt i pressen, at man ikke har benyttet data fra gasdistributionsselskabet Evida i lyset af, at der kan forventes fejlregistreringer af gasfyr i BBR.
  • Man kan ikke udlede antallet af fejlregistrerede gasfyr ved en simpel sammenligning af tal fra BBR og Evida. Det skyldes, at Evida har data for kunder/leveringspunkter, men ét leveringspunkt kan dække over flere husstande. Det kan eksempelvis være tre villalejligheder, som deler et gasfyr i kælderen (BBR ”individuel naturgas”). Eller en boligblok med mange lejligheder, som deler en gasfyret varmeinstallation (BBR ”Blokvarme/fjernvarme”)

Hvorfor får nogle fjernvarmekunder udbetalt en varmecheck og andre fjernvarmekunder ikke?

  • Nogle fjernvarmeselskaber har en varmeproduktion med meget gas eller kombinationer af el og gas, som har givet høje priser i fyringssæsonen 2021-22. Derfor er kunderne hos de selskaber også omfattet af varmechecken.
  • Der er gennemført en omfattende proces med at fastslå metode for at udvælge omfattede fjernvarmenet på objektive kriterier samt dialog og høringsproces med varmeselskaberne og Dansk Fjernvarme. På den baggrund er det fastsat i loven om varmecheck præcis hvilke fjernvarmeområder, der er omfattet.
  • Der vil dog være enkelte tilfælde, hvor et omfattet fjernvarmeselskab har lavere varmepris end et ikke-omfattet fjernvarmeselskab fx pga. forhold såsom gæld, afdrag og øvrige løbende omkostninger.

Hvorfor har lejere i en række gasfyrede boligforeninger ikke fået varmecheck?

  • For at være berettiget til en varmecheck skal boligens varmekilde være registreret i BBR pr. 1. januar 2022 som hørende blandt de omfattede varmekilder. Det gælder også gasfyrede etageejendomme eller etageejendomme opvarmet med fjernvarme fra et af de omfattede fjernvarmenet.
  • Desværre har der været eksempler, hvor udlejer har registreret bygningen forkert i BBR, eller hvor BBR-registreringen er gået galt hos kommunen. De pågældende lejere har derfor ikke kunnet identificeres i den automatiske udbetaling, hvorfor husstandene ikke har modtaget varmecheck.
  • Hvis man uforskyldt bliver ramt af fejl i BBR-registreringen, vil man kunne ansøge om en varmecheck i den senere ansøgningsrunde. Energistyrelsen vil gå i dialog med lejerorganisationer om en smidig ansøgningsproces for ramte lejere.

Hvorfor er der pensionister med elvarme, som ikke har fået varmecheck?

  • I forbindelse med den politiske aftale om varmechecken besluttede man at inkludere de varmekilder, som var forbundet med de største varmeprisstigninger i fyringssæsonen 2021-22. Udgangspunktet var at inkludere varmekilder med varmeprisstigninger i samme størrelsesorden som gasfyrede boliger.
  • For husstande med lavt elforbrug til varme – fx husstande med kombiløsninger, hvor varmepumpen supplerer anden varmekilde - var varmeprisstigningen ikke sammenlignelig med gasfyr.
  • Derfor er der i loven fastlagt et minimum for elforbrugsgrænsen på 1500 kWh i december 2021 som et ekstra kriterie for at være berettiget, når det gælder boliger med elvarme eller varmepumpe.
  • Det betyder tilfælde, hvor folk i mindre boliger med varmepumpe og lavt elforbrug i øvrigt ikke opfylder minimumsgrænsen. Disse husstande vil ikke være berettigede i den supplerende ansøgningsrunde.

Hvorfor er der eksempler på at husstande med høj indkomst eller stor formue har fået varmecheck?

  • Der har i pressen været historier om husstande med en høj indkomst, som har fået varmecheck. Disse eksempler er ikke ”fejl” i lovens forstand, om end det ikke er den type modtagere, man har tilsigtet.
  • Husstande, som har haft usædvanlige indkomstforhold i 2020, eller hvor en årsopgørelse for 2020 ikke er afsluttet pr. 1. april 2022 kan være berettigede efter loven, selvom det ikke har været den type modtagere, man har tilsigtet. 

Hvorfor har det i perioder været svært at komme igennem på supporten?

  • Varmechecken er udbetalt til over 400.000 danskere, og Energistyrelsen har derfor oprettet en supportfunktion, som man kan ringe og skrive til. Supporten har modtaget mange opkald, og i perioder har der været ventetid for at komme igennem – særligt de første dage efter udbetalingen og i morgentimerne. Der har i lange perioder har været få minutters ventetid på supporttelefonen.  
  • I perioderne med stor belastning har Energistyrelsen bragt ekstra bemanding ind for at besvare de mange henvendelser hurtigst muligt. Vi justerer dagligt efter behov for at nedbringe ventetiden og sikre god rådgivning af dem, som henvender sig.

Hvorfor kan borgere ikke få individuel rådgivning og oplysning hos Energistyrelsen?

  • Der er en række krav til håndtering af personfølsomme oplysninger, man som myndighed skal overholde for at sikre, at oplysningerne bliver behandlet korrekt og ikke eksponeres for uvedkommende.
  • Det er alene den person, som varmechecken er udbetalt til, som kan søge indsigt. De øvrige beboere i en husstand, som har modtaget varmechecken, er ifølge lovgivningen undtaget for indsigt i oplysningerne.
  • Husstande, som mener sig berettiget, men endnu ikke har fået en varmecheck udbetalt, kan i stedet søge i den supplerende ansøgningsrunde. Det er muligt at tilmelde sig et nyhedsbrev, der giver direkte besked, når ansøgningssystemet åbner på varmecheck.dk.

Hvorfor skal det tage så lang tid at lave en supplerende ansøgningsrunde?

  • Energistyrelsen arbejder på at igangsætte den supplerende ansøgningsrunde hurtigst muligt.
  • Langt størstedelen af de berettigede husstande har modtaget varmechecken med udbetaling pr. 10. august 2022. Der har været fokus på at få så mange som muligt med her – fordi det går hurtigere og er mindre bøvlet for borgerne end individuel sagsbehandling med dertil hørende dokumentationskrav.
  • Før en ansøgningsrunde kan gennemføres, skal de præcise cases, hvor modtagere er ramt af uforskyldte datafejl afklares. Dokumentationskrav skal fastlægges, og der skal udvikles en IT-løsning, som gør ansøgning og sagsbehandling hurtig og smidig.